Hvad er aseksualitet ikke?

Definitionen af aseksuel finder du på siden om aseksualitet. Her er nogle ting aseksualitet ikke er…

Definitionen af aseksuel finder du på siden om aseksualitet. Her er nogle ting aseksualitet ikke er:

En som lever i cølibat eller afholdenhed føler sig seksuelt tiltrukket af andre, men vælger ikke at agere på dette begær. Valget kan være truffet ud fra religiøse, sociale eller andre årsager. Afholdenhed kan også være ufrivillig, f. eks. ved fysiske sygdomme der gør samleje umuligt. Omvendt oplever en aseksuel ikke seksuel tiltrækning, men har ikke bevidst fravalgt sex. Sammenlign f. eks. “ikke at kunne lide kage” med “ikke at spise kage pga. diabetes”.
Læs mere om cølibat og afholdenhed.

En der aldrig har sex. Nogle aseksuelle vælger at have sex af forskellige årsager, f. eks. for at accepteres af samfundet, af nysgerrighed eller for gøre en seksuel partner glad.

En som er imod sex; denne holdning kaldes for anti-seksuel. Mit indtryk fra AVEN er, at en del aseksuelle væmmes af at forestille sig seksuelle handlinger. Men der er også mange, som bare er helt ligeglade med det.

En som ikke føler sig tiltrukket af nogen. Den seksuelle tiltrækning er kun én af forskellige former for tiltrækning.

Misbrugt, voldtaget eller udsat for andre seksuelle traumer. Det er kun tilfældet for få aseksuelle og de fleste af ofrene for seksuel misbrug oplever alligevel seksuel tiltrækning efter nogen tid.

Frigide (lidende af “hypoactive sexual desire disorder” eller HSDD). Dette er en tilstand af manglende eller nedsat trang til sex (sex drive), ikke (kun) af seksuel tiltrækning. For at definitionen frigiditet skal kunne finde anvendelse kræves det yderligere at personen er utilfreds med denne tilstand.

Impotent (lidende af erektil dysfunktion). Aseksuelle er fysisk i stand til at have sex.

Psykisk syg. En nedsat seksualdrift kan være et symptom på dette, men manglende seksuelle tiltrækning er ikke i sig selv en sygdom.

Hemmeligholdelse af en anden orientering. I mange samfund er aseksualitet den mindst kendte og accepterede seksuelle orientering. Jo mindre en minoritet man bekender sig til jo mere mod kræver det ofte at stå ved sine følelser.

Forårsaget af manglende erfaring. Seksuelle teenagere føler seksuel tiltrækning til andre allerede inden de har sex for første gang. Homoseksuelle behøver ikke have sex med en person af det modsatte køn for at være sikker på, hvem de føler sig tiltrukket af. Mange aseksuelle overtales til at prøve sex, uden at deres lyst ændres af det. Der er mange ting man ikke behøver at prøve for at vide om man kan lide dem.

Nogen som får afkom vha. celledeling. Det findes kun hos amøber.

En synd ifølge biblen - det kan du læse mere om på siden om hvad biblen siger om aseksualitet.

Noget som kun forkommer blandt mennesker, som det ses i dyreforsøg vedrørende aseksualitet og hormonel ubalance.

En fase. Mange aseksuelle har følt sig anderledes end resten af deres venner i lang tid, inden de “kommer ud af skabet”. Det sker at mennesker får en anden seksuel orientering i løbet af deres liv, men hører til sjældenhederne.

Ovenstående er bare nogle eksempler på hvad aseksualitet ikke dækker over. Det betyder selvfølgelig ikke, at de nødvendigvis udelukker hinanden. Hvert menneske er unikt og som for resten af samfundet kan nogle af ovenstående definitioner gælde for individuelle aseksuelle.

Kommentarer