Cølibat, afholdenhed og aseksualitet

At leve i cølibat beskriver oprindeligt livsstilen af en person, som har besluttet sig for at være ugift igennem hele livet. Da udtrykket prægedes var sex udenfor ægteskabet ikke accepteret, og afholdenhed fra alle seksuelle handlinger var og er stadig en underforstået del af den cølibatære levemåde.

At leve i cølibat beskriver oprindeligt livsstilen af en person, som har besluttet sig for at være ugift igennem hele livet. Da udtrykket prægedes var sex udenfor ægteskabet ikke accepteret, og afholdenhed fra alle seksuelle handlinger var og er stadig en underforstået del af den cølibatære levemåde.

Der ligger altså to ting i begrebet cølibat: den frivillige beslutning med henblik på afholdenhed og fravalg af ægteskabet for resten af livet og siden dens udførelse. Er beslutningen tvungen eller midlertidig taler man i stedet for om afholdenhed.

Årsager til cølibat

Cølibatet praktiseres idag af en del religiøse traditioner, hvor katolske præster og biskopper er et af de bedst kendte eksempler. Buddhistiske nonner og munke giver også ofte afkald på seksuelle forhold og ægteskab.

I hinduismen findes konceptet Sannyasa, som betyder at give afkald på en materiel livsstil for at praktisere yoga og meditere. Nogle hinduer skifter til denne livsstil i den sidste del af deres liv, mens andre sannyasi vælger den tidligere og bliver livslange munke.

Ikke alle, som lever i cølibat, vælger det af religiøse årsager. En disinteresse i eller frygt for sex eller forhold, frygten for at pådrage sig eller andre seksuelt overførte sygdomme eller for at få børn og meget andet kan drive mennesker til beslutningen for den cølibatære vej. Den afgørende faktor er ikke årsagen, men at beslutningen er truffet frivilligt og vedvarende.

Afholdenhed

Når et menneske lever uden sex, hvad enten dette er med vilje eller ufrivilligt, langvarigt eller midlertidigt, i et parforhold eller som single, kaldes tilstanden for afholdenhed. Det betyder altså at afholdenhed nødvendigvis er en del af cølibatet, men også at afholdenhed er meget mere almindeligt end dette. Strengt taget kan man hævde, at alle mennesker er afholden på de tidspunkter, hvor de ikke har sex.

Årsager til afholdenhed

Nogle mennesker vælger afholdenhed i kortere perioder for at forhindre uønskede graviditeter. Mange religiøse grupperinger, især i USA, lægger op til seksuel afholdenhed inden ægteskabet med dette formål og for at undgå overførslen af sygdomme - dog med tvivlsom effekt.

En lav seksualdrift (libido) kan føre til afholdenhed. Den lave libido kan have naturlige årsager eller være et tegn på en ubevidst undertrykkelse af sexlysten, som kan have rødderne i tidligere traumaer. Hvis den ringe lyst til sex medfører psykisk ubehag er det bedst at få afklaret årsagerne hos en psykolog.

En række fysiske sygdomme, f. eks. erektil dysfunktion, kan tvinge mennesker til ufrivillig afholdenhed.

Nogle mennesker af afvigende seksuelle orienteringer ser sig tvunge til at leve afholdent i samfund, hvor deres præference fordømmes eller endda ulovliggøres.

Aseksualitet

Som aseksuel forstås et menneske der ikke føler sig seksuelt tiltrukket af andre. Deres sexlyst kan, men behøver ikke, være lavere end hos mennesker af anden orientering. Mange aseksuelle lever længere perioder af eller hele deres liv uden samleje. I modsætning til cølibatet er deres afholdenhed ikke et bevidst valg, men en logisk følge af ikke at opleve seksuel tiltrækning til noget køn.

Kommentarer