Skyldes aseksualitet en hormonel ubalance?

Et ofte hørt argument er at aseksualitet skulle være et tegn på en unormal hormonbalance, især med henblik på kroppens produktion af testosteron.

I dokumentarfilmen AVENdoc måles blodet hos en ung aseksuel mand, og hans testosteronværdi (og andre hormoner) ligger indenfor normale rammer (det samme gør sig gældende hos mig). 2 mennesker udgør dog ikke nogen brugbar statistik, og flere sammenligninger af hormonbalancen mellem aseksuelle og seksuelle mennesker ville være interessante, men de er i sagens natur ikke helt nemme at gennemføre. Takket være vores genetiske lighed kan vi dog ofte drage paralleler fra dyreverdenen og her har især får været forsøgsobjekter i studier omkring aseksualitet og hormoner.

Inden vi kigger på resultaterne af disse studier vil jeg dog påminde om, at aseksualitet på lige fod med andre seksuelle orienteringer kun taler om seksuel tiltrækning (omkring forskellen mellem sexlyst og seksuel tiltrækning har jeg skrevet andetsteds). Et seksuelt menneskes libido kan være så lav, at personen ikke har sex på trods af tiltrækningens tilstedeværelse. Når nogle af dyrene i studierne fravælger sex ved vi ikke, hvilken af delene det skyldes.

Den første studie jeg vil nævne gennemførtes af Charles E. Roselli, Fred Stormshak, John N. Stellflug og John A. Resko og bar titlen Relationship of serum testosterone concentrations to mate preferences in rams (“Forholdet mellem testosteronkoncentrationer og partnerpræferencer blandt væddere”) . At nogle får udviser homo- eller aseksuelt adfærd var med andre ord en forudsætning og accepteret inden denne studie.

Til studien udvalgtes 30 væddere, som over en 2-årig periode var blevet testet og klassificeret efter deres seksuelle orientering. 8 af dyrene udviste heteroseksuel, 6 homoseksuel og 16 aseksuel adfærd. Dyrenes testosteronkoncentration måltes herefter gentagne gange i væddernes blod, både når dyrene var blevet bedøvet inden og når de var ved almindelig bevidsthed.

Forfatterne konkluderer studien med disse ord: “Disse resultater viser, at testosteronniveauet kun er relateret til seksuel adfærd når væddernes blod tappes under bedøvelse. Således kan forskelle i hormonkoncentrationer i voksenalderen ikke være ansvarlige for udtryk for homoseksuelle præferencer eller lav libido hos får.”

En anden studie af John N. Stellflug forsøgte at afdække, hvor vidt forandringen i hormonkoncentrationerne blandt væddere udsat for stress kunne give et fingerpeg på deres orientering. Igen var deres præferencer blevet testet i forvejen, og i denne studie brugtes der kun hetero- og homoseksuelle dyr.

Vædderne blev udsat for betydelig stress ved at lægge dem på siden og binde deres fødder sammen i en time ad gangen. Før, under og efter forsøgene måltes værdierne for kortisol, LH og testosteron i blodet hos de “stressede” dyr og en kontrolgruppe. Han fandt ud af, at kortisolniveauet steg indenfor 15 minutter og forblev øget indtil 1,5 timer efter dyrene blev bundet løse. Forøgelsen var ikke påvirket af væddernes orientering. For LH’s og testosterons vedkommende kunne man ikke identificere nogle forskelle i det hele taget. Stellflug sammenfatter at “stress forøgede kortisol i seksuelt aktive og inaktive, hetero- og homoseksuelle væddere ensartet og giver dermed ingen indikator til at skelne mellem grupperne”.