Da jeg var omkring de 20 år blev det sværere og sværere for mig at acceptere venners (og andres) hentydninger og jeg indvilligede modstræbende i nogle forhold med seksuelle kvinder (selvom jeg aldrig startede disse forhold og sjældent var den, som afsluttede dem). Det er nok unødvendigt at sige, at disse forhold ikke varede i lang tid og at jeg ikke er stolt over min opførsel dengang.
Til mit forsvar vil jeg sige, at de var baseret på en løgn jeg ikke var klar over.
Efter disse oplevelser begyndte jeg at tro at være bøsse, og siden jeg aldrig har været bange for at prøve nye oplevelser havde jeg sex med nogle mænd (uden nogen form for forhold). Disse oplevelser var desværre lige ringe, og nu begyndte jeg for alvor at være forvirret!
Kald mig naiv hvis du vil, men mit selvværd har aldrig været supergodt og det var/er forholdsvis nemt for andre at udøve indflydelse på mig - især hvis disse andre udgjorde alle de mennesker jeg kendte til. Engang til blev jeg overbevist om bare ikke at have mødt “den rigtige” endnu, have prøvet den rigtige slags sex, have lært den anden godt nok at kende, etc. og jeg prøvede nogle flere forhold med seksuelle kvinder alene fordi jeg virkeligt ville høre til i samfundet omkring mig. Da jeg forlod disse forhold endnu mere usikker på mig selv end nogensinde før gav jeg op på dating/sex for alvor. Tilfældigvis lyttede jeg også til en radioudsendelse omkring aseksualitet dengang, og det er nok det som fik mig til at besøge AVEN for første gang. Selvom jeg ikke ville have kaldt mig aseksuelt dengang, ikke engang i mit eget sind, har jeg drømt om et platonisk forhold hele tiden siden (dog uden rigtigt at tro på muligheden).
Havde jeg læst videre dengang og involveret mig i forumet havde jeg måske accepteret min “skuffe” nogle år tidligere. Istedetfor involverede jeg mig selv kraftigt i mit arbejde (som jeg elskede og stadigvæk gør), hvilket havde den forhåbede bivirkning at kunne forklare min manglende seksuelle interesse </em>(i noget køn) med en mangel af tid. Heldigvis begyndte folk at spørge mig mindre om mine forhold (eller rettere sagt manglen af dem) med tiden. Formodentlig tror mange af dem som kender mig, at jeg er bøsse og ikke har lyst til at springe ud.
I den sidste tid har jeg ændret nogle ting i mit liv og arbejdet på mit selvværd, og det har sandsynligvis flyttet spørgsmålet om min seksualitet op til det bevidste sind igen. Jeg er MEGET glad for at have fundet dette sted.
Jeg har forsøgt at holde mig kort men vidste ligesom, at det ikke ville lykkedes. Derfor noget sjovt for jer som har læst med helt hertil.
Nok sjovere og pinligere her end på AVEN.
Indtil for nylig var jeg ikke klar over, at mange seksuelle anser sex som et udtryk for kærlighed, og dermed kærlighed og sex som to sider af den samme mønt. Jeg var selvfølgelig bevidst over, hvor stor en rolle sex spillede i mange forhold, jeg forestillede mig bare at alle var enige om, at kærlighed var én følelse og sex en handling, som medførte nogle andre følelser.
Dvs. to urelaterede emotioner.
Det vil sige jeg forestillede mig et seksuelt forhold nogenlunde sådan her:
- To mennesker forelsker sig i hinanden og bliver kærester
- “Tilfældigvis” kan de begge to lide sex
- Pga. praktiske, traditionelle, religiøse eller juridiske årsager beslutter de sig for at udleve deres trang til sex med deres kæreste
Jeg føler mig rimelig dumt nu, for sådan forholder det sig nok ikke. Normalt ville jeg drukne det med den bedste følelse i verdenen (Ben&Jerry’s), men noget kage er også velkommen
- eller din kommentar :-)
Claus HOLDNINGER
AVEN Personlig