Aseksuel utroskab, findes det?

Når jeg skriver en overskrift som denne menes den selvfølgelig retorisk - utroskab kan opstå i de fleste slags forhold uanset parternes orientering(er).

Når jeg skriver en overskrift som denne menes den selvfølgelig retorisk - utroskab kan opstå i de fleste slags forhold uanset parternes orientering(er).

Personligt har jeg hverken opdaget eller udsat nogen for den, men nu har der heller ikke været så mange chancer for det i mit liv. Grunden til jeg så overhovedet tager emnet op er at en god veninde har skrevet en bog om netop utroskab, og ifølge den er der en rimelig stor chance for at jeg som romantisk person på et eller andet tidspunkt i mit liv kommer i nærkontakt med den.

For nylig kom jeg til at tale med en anden veninde som skal giftes for første gang. På en eller anden måde kom vi på emnet utroskab og hun fortalte mig, at hun absolut ikke ville have det at vide, hvis hendes partner kneppede udenom. Jeg spurgte om årsagen og fik at vide, at hun ellers ville nære så stort et had til den anden kvinde at hun nærmest kunne komme til at slå hende ihjel. Du hørte rigtigt, den anden kvinde, ikke hendes partner. Hendes reaktion kan jeg til dels forstå, men ikke hendes ønske om at lukke øjnene så længe som muligt. Ærlighed er sjældent den nemmeste løsning i det korte løb, men i det her tilfælde ville jeg foretrække den.

I “Hvem er du utro?” beskriver Anja Lysholm en så simpel som genial løsning på utroskabsproblemet - som for nogle kan være svær at sluge, men efter min mening også er løsningen med den længste holdbarhedsdato. Selvom bogen er skrevet med udgangspunkt i seksuelle forhold kan den sagtens anvendes på andre. Hun begynder med at anerkende at mennesker altid har været tilbøjelig til at føle sig tiltrukket af flere mennesker igennem deres liv og at kærlighed ikke altid kan begrænses til præcis én person samtidigt. Når det ikke ser ud til at vi kan ændre dette hvorfor så ikke bare droppe løgnen? Ordet “utroskab” forståes ofte som en kombination af en handling og løgne omkring handlingen, men egentlig ligger der jo ikke mere i ordet end selve løgnen. Hun plæderer for at begge parter har muligheden for flere samtidige forhold sålænge de er åbne omkring det overfor alle partnere (og alle er indforstået) eller med andre ord polyamori.

Jeg må indrømme at jeg læste denne bog fordi jeg kender forfatteren, ikke fordi jeg syntes emnet vedrører mit liv i særlig høj grad. Efter at have læst størstedelen af bogen sad jeg med følelsen “Det her lyder altsammen logisk og jeg fatter ikke helt hvad der provokerer nogle ved tanken, men jeg måtte nok afprøve det for at være sikker på at min jalousi ikke kom i vejen”. Det vil sige jeg sad med denne følelse indtil det gik op for mig, at jeg på en måde havde modbevist min frygt og glemt alt om hændelsen. I starten af et tidligere forhold spurgte min daværende kæreste mig, om jeg ville have noget imod hvis hun indgik et andet forhold mere eller mindre samtidigt. Netop fordi jeg elskede hende sagde jeg at jeg ikke havde noget imod det, men blev samtidigt bange for at blive jalous senere. Det skete dog aldrig, tværtimod var jeg næsten med det samme glad for at hun var glad for denne måde. Selvfølgelig kan man nu hævde, at spørgsmålet var en test eller at jeg ikke virkeligt elskede hende, men vi var sammen i et stykke tid endnu indtil jeg afsluttede forholdet - og uanset hvad ændrer det ikke pointen, at polygame forhold ikke nødvendigvis fører til jalousi. Alle de gange jeg virkelig har været jalous har været udenfor forhold.

For at komme tilbage til denne blogs emne så tror jeg at polyamori ikke mindst kan være en fantastisk mulighed for blandede (aseksuelle/seksuelle) forhold, hvis alle parter kan overkomme deres jalousi. Tak til Anja for en nytænkende bog og jeg håber tiden og samfundet er klar til dette (og andre) opgør med forældede tænkemåder.

Kommentarer